Chevrolets første europæiske 7 sæders MPV familiebil, Orlando, vil være en af hovedattrak-tionerne på Paris Motorshow 2010. Det er første gang offentligheden, får den produktionsklare Orlando at se.
Det er ikke kun Orlando’s eksteriør, der vil tiltrække opmærksomhed. Også interiøret byder på det nyeste design fra Chevrolet i form af det Corvette inspirerede dual-cockpit og blå belysning på midterkonsollen. Med Orlando har designerne formået at hæve den 2. og 3. sæderække, således passagererne får en endnu bedre udsigt både foran og til siderne. De tre sæderækker med 7 multifunktionelle pladser imødekommer en stor families behov, og opstår behovet for kørsel med større last, kan kabinen hurtigt laves om til et stort varerum.
Orlando er bygget på samme GM platform som den nye Opel Zafira og den populære Chevrolet Cruze. Orlando kommer med 3 forskellige brændstofbesparende motorer: 1.8 liters benzinmotor med 141 hk, 2.0 liters dieselmotor med hhv. 131 hk og 163 hk. Udover valget mellem tre forskellige udstyrsvarianter leveres alle biler med ESP, 6 airbags og aircondition som standard.
Chevrolet Orlando vil blive introduceret i Danmark i starten af 2011.