Nissan e-Power teknologi

  • e-POWER – en unik elektrificeret drivlinje, som giver bedre respons, mere effektivitet og en støjsvag køreoplevelse
  • e-POWER – en 100 % elektrisk motordrevet overgangsteknologi med en følelse af elektrisk kørsel uden at skulle lade bilen op
  • Levering forventes start oktober 

Nissans unikke e-POWER-teknologi vil bidrage til, at Qashqai endnu en gang kan sætte standarden med nytænkning i det crossover-segment, som bilen skabte i 2007.

Den nye Qashqai er den første model i Europa, der bliver udstyret med Nissans e‑POWER-drivlinjesystem. e-POWER, som er eksklusivt for Nissan og udgør et vigtigt element i koncernens elektrificeringsstrategi, leverer en effektiv og støjsvag køreoplevelse med god respons.

Introduktionen af den innovative e-POWER-teknologi i den nye Qashqai tilfører mere af Nissans pionerånd til crossover-segmentet. Kunderne vil elske følelsen af at køre i en elbil, uden at de skal tænke på opladning – e-POWER er en overgang til komplet elektrisk kørsel og udgør en vigtig milepæl i Nissans elektrificeringsstrategi“, udtaler Arnaud Charpentier, som er Region Vice President, Product Strategy & Pricing hos Nissan AMIEO.

Teknologi med variabel kompression

 

Omdrejningspunktet i Nissans unikke e-POWER-system er en 1,5-liters 3-cylindret benzinmotor med turbo med variabel kompression og en ydelse på 156 hk, som er udviklet specifikt til dette system. Motorens variable kompression er unik for en forbrændingsmotor og gør det muligt at ændre kompressionsforholdet med henblik på at optimere både præstationer og forbrug alt efter motorbelastningen. Forud for den første introduktion i Infiniti i 2018 blev motoren bedømt som en af de 10 bedste motorer i verden af Wards Automotive Consultancy i USA.

Kompressionsforholdet kan variere mellem 8:1 og 14:1. Det sker ved hjælp af en bevægelig aktuator, som ændrer længden af stempelslaget alt efter behovet for ydelse.

Ved lavt ydelsesbehov – eksempelvis ved konstant hastighed og godt opladet batteri – vil kompressionsforholdet være højere, hvilket reducerer forbruget og emissionerne. Når ydelsesbehovet er højt, aktiveres et lavere kompressionsforhold, så forbrændingsmotorens ydelse maksimeres for at oplade batteriet eller levere strøm direkte til elmotoren. Skiftet mellem forskellige kompressionsforhold sker umærkeligt, og føreren behøver ikke at foretage sig noget.

e-Pedal Step

Ligesom LEAF har den nye Qashqai e-POWER fordel af en køreoplevelse med betjening med kun én pedal – e-Pedal Step. Systemet fjerner besværet ved start-stop-kørsel i byerne, hvor føreren hele tiden skal skifte mellem speederen og bremsepedalen. Med e-Pedal Step kan føreren accelerere og bremse udelukkende ved brug af speederen.

Systemet skal aktiveres via kontakten på midterkonsollen, og når det er aktiveret, bruges speederen til at accelerere på normal vis. Når speederen slippes, bremser e-Pedal Step Qashqai med 0,2 G, hvilket er tilstrækkeligt til at aktivere stoplyset, og hastigheden reduceres til “krybetempo”, uden at bilen standses helt. Det gør parkeringsmanøvrer ved lav hastighed så nemme som muligt. Førerne vænner sig hurtigt til speederens input, så kørslen bliver jævn, og systemet gør bykørsel mere intuitiv og mindre krævende.

Læs mere om e-power her

Nye motorer og ny teknologi i den nye Nissan Qashqai (ca. 6 minutter)

Hør en gennemgang af den nye og innovative e-Power teknologi i den nye Nissan Qashqai. 

Lav en uforpligtende forhåndsreserveration